Udvikling og nytænkning buldrer derudaf. I denne særlige tid hvor vi er tvunget til at re-tænke, re-designe, re-skabe, re-danne, vælter nye tiltag frem.

 

Nogle dur og andre ikke. Vi afprøver og erfarer, og vi finder muligheder og løsninger. Vi har opdaget en masse nyt om vores virksomhed, os selv og om samfundet som helhed.

Med opbakning og retningslinjer fra “Lederholdet” – Søren og Mette, Dronningen, politiet og rådgivere, tilpasser og omstiller vi. Virksomheder og medarbejdere bidrager til nytænkning og ændrede arbejdsgange. Plejer er smidt ud og fleksibilitet og udvikling er budt ind.

 

Kan vi udvikle i et tvunget set-up?

Ja, det ser vi tydeligt her, der og alle vegne. Virksomheder og medarbejdere stiller skarpt og får hverdagen til at fungere. Nye stjerner drysser side om side med gejst for overlevelse.

Udviklingsprocesser med kort proces er limen hos mange, og udviklingsprocesser med længere tidsperspektiv fødes og tages med i fremtidens linje.

Der findes oceaner af udviklingsmodeller. De 3 M’er er en overskuelig og konkret fremgangsmåde, som hjælper til skabelsen af håndgribelige resultater.

De 3 M’er:

 

Udvikling, online kage og ZOOM-møde

Selvom børnene igen har deres normale hverdag, har tiden hjemme budt på, til tider, stressende alsidighed. En online kage bages for at bevise at 3. klassebarnet har forstået måleenhederne i regnestykket. Børnehavebarnet inviterer samtidig til teselskab og midt i det hele skal vi ZOOME med kolleger om budgetforhandling.

Vi opfinder måder at håndtere en vanvittig situation. Vi har en large-ness og forståelse for anderledes arbejdsformer og for hinanden. Kriser fordrer til at gøre en forskel, give den en ekstra skalle, finde løsninger og tænke ud af boksen. Læs mere om hvordan kriser gør os særligt hjælpsomme.

Alt sammen side om side med at vi udvikler.

Danmark er under åbning og nye praksisser skubbes ind i den “virkelige verden”. Baseret på samtaler med mine kunder, observationer i samfundet og SoMe , er virksomheder åbne for nye muligheder. Udvikling skaber nye horisonter, og med tiden ser vi hvad der virker. Uanset position, rolle og ansvar giver vi den fuld speed med udvikling.

Maj Djurhuus, Psykoterapeut og Stresscoach

Pin It on Pinterest