Stressbehandling – vejen til trivsel og balance
Stress er et vilkår i en travl hverdag, men når belastningen bliver for stor og langvarig, kan det få alvorlige konsekvenser for både medarbejder og organisation. Stressbehandling handler ikke kun om at komme ud af en belastningstilstand – det handler også om at skabe nye, bæredygtige vaner og rammer, der forebygger fremtidig stress.
Alle kan blive ramt af stress.
Et personligt stressbehandlingsforløb er sammensat af forskellige elementer og metoder i en kombination af coaching, rådgivning og øvelser. Vi arbejder ud fra en holistisk tilgang hvor det handler om at se på hele mennesket – ikke kun symptomerne på stress, men også de bagvedliggende årsager og de forskellige livsområder, der påvirker trivsel. Fokus er på balance mellem krop, sind, følelser, relationer og livsstil.
Stressbehandling hjælper med
- Håndtering af den akutte ”her og nu” stress
- Rådgivning om en eventuel sygemelding eller nedsat tid
- Afdækning af private, personlige og arbejdsmæssige situationer der skaber stress
- Metoder til at skabe balance, ro og overblik i en presset hverdag
- Styrket bevidsthed og indsigt
- Holistisk fokus så krop og sind følges ad
- Reduceret sygefravær på sigt
- Fokus på det personlige lederskab
- Forebyggelse af stress
- Et stærkere fundament for både personlig og professionel udvikling
For organisationen
Når medarbejdere trives, styrkes hele organisationen. Stressbehandling og stressforebyggelse mindsker sygefravær, fastholder dygtige medarbejdere og skaber et sundt arbejdsmiljø med plads til udvikling og resultater. Når organisationen vælger at prioriterer at hjælpe medarbejdere og ledere til trivsel, sender det et stærkt og bæredygtigt signal om, at man er opmærksom på et velfungerende, omsorgsfuldt og sundt arbejdsmiljø.
For den enkelte
Uanset hvilket stressstadie du befinder dig på, kan du hjælpes. Med udgangspunkt i om du er på arbejde eller er sygemeldt, tilrettelægges et personligt stresscoachingforløb der passer til netop dig og din situation. Fokus er på, at du bliver fri af stress. Helt konkret betyder det at du sideløbende med behandlingsforløbet fritages for at tilbagemelde og ajourføre til din leder – det sørger din coach for. Hvis du er sygemeldt, laves en indslusningsplan, som skal styre din tilbagevenden til dit job.
Forløbet er naturligvis fortroligt og med det som platform, etableres et samarbejde med HR eller nærmeste leder. Målet er, at både du og din arbejdsplads føler jer trygge. Som medarbejder eller leder får du et trygt rum, hvor du kan sætte ord på dine udfordringer og blive mødt med forståelse, erfaring og professionelle værktøjer. Gennem samtaler, Walk & Talk eller onlineforløb hjælpes du nænsomt til at genfinde balancen og styrken til at komme videre og skabe et stærkt fundament for dit privat- og arbejdsliv.
En fleksibel proces
Hos Maj Djurhuus får du professionel støtte til at håndtere og reducere stress gennem samtaler, konkrete værktøjer og individuelle forløb, der tager udgangspunkt i den enkeltes situation. Forløbet tilpasses altid den enkeltes situation og processen er personlig og målrettet mod at skabe bæredygtige løsninger.
Stressbehandlingsforløbet besår af 1:1 møder og har en varighed af 1 time. Forløbets varighed afhænger af hvilket stressniveau personen befinder sig på. Et typisk stressbehandlingsforløb strækker sig over 9-13 møder. Har den stressramte været sygemeldt, afsluttes forløbet med et møde når vedkommende har været tilbage på arbejde i fuldtid i 3 måneder.
Samtalerne er Walk & Talk og online.
Frederiksberg, DK
CVR: 38056484
© Maj Djurhuus
